Frivillig ved VM 2007?
Fra Dansk Floorball Unions side ser vi gerne, at VM bliver en begivenhed, der samler dansk floorball og engagerer så mange som muligt. Derfor vil vi gerne have så mange hjælpere som muligt fra hele floorball-Danmark til Frederikshavn. Temaet for VM 2007 er Get Involved, og hvilken bedre måde at blive involveret på, end ved at stille sin arbejdskraft til rådighed for dansk floorball?

Det får du for ulejligheden!
Fra vores side tilbyder vi fri mad og logi under den tid du deltager som frivillig. Du bliver en del af et stort team, der skal gøre det til en stor oplevelse at være deltager, tilskuer og frivillig hjælper under VM-ugen. Du kommer til at arbejde et rimeligt antal timer om dagen, så du skal ikke være bange for, at der bliver drevet rovdrift på din arbejdskraft. Og der bliver rigeligt med tid til at se god floorball, nyde Frederikshavn, slappe af og suge til sig af den helt specielle VM-stemning

Vi ringer dig op... Melder du dig, ringer vi dig op til en kort snak om kompetencer og ønsker, så vi får dig placeret der, hvor du gør mest gavn helst vil være. Du kan selv bestemme, hvor mange dage du har lyst til at bruge som hjælper under VM.

Alle frivillige hjælpere bliver inviteret til et stort afterparty, hvor vi skal fejre vores indsats.

Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af chancen og være med til at gøre VM 2007 til den bedste floorballslutrunde nogensinde. Dansk floorball skal løfte arrangementet i samlet flok, og vi er sikre på, at det bliver en suveræn oplevelse at være i Frederikshavn som frivillig hjælper en uges tid i maj.

Meld dig!
Klik på nedenstående link, hvis du vil give en hånd med eller høre mere om hvilke opgaver der kunne være interessante for dig...

Copyright © 2006-2007 WFC2007.ORG
Dansk Floorball Union - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby
Tel.: +45 43262371, Fax: +45 43434595, Mail: dafu@floorball.dk

Hosted by Surftown.dk