Det er Dansk Floorball Unions mål, at VM-slutrunden skal være så synlig i medierne som muligt. Herunder kan du se en plan over planlagte tv-udsendelser og andre initiativer vedr. mediedækningen.
DR Tv: Lørdag d. 19. maj kl. 19.00
DR følger damelandsholdet under VM og bringer en udsendelse om holdet og floorballsporten af ca. 25. minutters varighed.
DK4: 7. - 15. maj
Optaktsudsendelse med studieinterview. Gæster: Lise Munk, Mette Faurholt og William Ehmsen. Udsendelsen er en del af programserien SPORT07 og sendes på forskellige tidspunkter. Find dem på
DK4.dk.
TV2 Nord
TV2 Nord følger Danmark tæt under VM-ugen. Produktionerne vil kunne ses i TV2 Nords lokaludsendelser og desuden på Internettet på adressen
tv2nord.dk. Forhåbentlig videresendes billeder til moderkanalen TV2.
Net-tv
Dansk Floorball Union producerer digitale billeder fra A-VM, der bringes på Internettet. Alle detaljer er endnu ikke på plads - yderligere info følger.
Landsdækkende sportsredaktioner
Dansk Floorball Union udsender løbende pressemeddelelser til alle nationale medier før og under VM.
Lokale medier
Dansk Floorball Union vil gerne bistå sine medlemsforeninger med pressemateriale til lokale medier. Bl.a. rundsendes udkast til lokal pressemeddelelse inden VM. Har din forening ikke modtaget den senest fredag d. 4. maj, så kontakt undertegnede.
Du kan også læse mere om initiativet og downloade det tilgængelige materiale på
floorball.dk.
Har du spørgsmål eller forslag til dækningen af VM, er du velkommen til at kontakte Dansk Floorball Unions kommunikationsudvalg.
DaFU's kommunikationsudvalg
Kontaktperson: Thomas Brodersen, 28 59 43 12, tb@wfc2007.org