WFC 2007, Kampen om 5/6 pladsen
Danmark - Tjekkiet 2-6 (0-0, 1-3, 1-3)
Lovende dansk start
Tjekkiet viste sig for stærke til at Danmark kunne overrasle og opnå en sejr i dagens kamp om 5/6 pladsen. På trods af en lovende start, formåede tjekkerne at forhindre Danmark i at komme til de store afslutninger og den danske offensiv døede langsomt ud. I det hele taget virkede Tjekkerne mere motiverede. Deres førstegangsberøringer og afleveringer var lige ti procent bedre end de danske. Med tiden gik det danske spil mere og mere over i det defensive, da de tjekkiske piger fik styr på deres opspil. Ingen af holdene formåede dog at score i den første periode, men Danmark havde nok mest at snakke om, da de to hold gik til pause.
Hurtige tjekkiske mål
Der var ikke de store ændring på kæderne i anden periode. Tjekkerne forsatte hvor de slap og satte sig tungt på kampen. Fem minutter inde i anden periode gik det så galt for danskerne. Efter lidt klumpspil fik Kiková en stav på bolden og lagde den ind under Kjeldgaard. 1-0 Tjekkiet. Danmark spillede med lange bolde op på toppen, hvorfra de så forsøgte at etablere sig. Der var langt imellem de succesfulde afleveringer. Alligevel var det en af disse bolde der førte til en udligning. Gitte Svendsen arbejdede godt i hjørnet og erobrede den lange aflevering. Pernille Aagaard bakkede rigtigt godt op og fik en fin pasning. Hun vendte rundt og sendte bolden forbi en sagesløs tjekkisk keeper.
Tjekkiet svarede desværre hurtigt igen. Med to hurtige mål af Valjentova og Matejková blev periode resultatet 1-3 i tjekkisk favør. Det danske forsvarsspil var ikke aggressive nok til at presse op på de tjekkiske skytter og begge mål blev sendt ind ude fra kanten. Sidst i perioden havde Danmark kampens eneste overtals situation, men deres afleveringer var upræcise og den tjekkiske undertalskæde trævlede deres spil alt for nemt op.
Munk på toppen
Sidste periode startede spillemæssigt lige så skidt som den sluttede. De havde 67 sekunder tilbage af deres powerplay, men formåede ikke at skabe en eneste kvalificeret afslutning. Som tiden gik kunne de danske piger ikke følge med i tjekkernes pasningsspil og Jílková udbyggede yderligere deres føring. Danmark ændrede lidt på deres kæder og sendte Lise Munk på top. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Endnu en lang bold frem, blev erobret af Sandie Bagge som fint lagde den videre til en helt fri Munk som sikkert udplacerede keeperen.
Danmark satser alt
Med fire minutter igen kaldte Danmarks træner Preben Pedersen en timetout. De sidste offensive kræfter skulle sættes ind. Man forsøgte sig med at lægge to spillere helt på top foran mål og derigennem få tilkæmpet sig til endnu et mål. Tjekkernes Valjentová, ville dog det hele meget anderledes. Sytten sekunder efter timetout?en punkterede hun de danske comeback drømme. Fra en meget spids vinkel, sendte hun bolden i det fjerneste målehjørne og afgjorde kampen. Danmark kastede alt ind i det døende minut. Dette gav dog bagslag og Jílkova kunne nemt fuldende sit hattrick i tomt mål.
Overordnet set, er det et meget flot resultat for dansk floorball. Danmark kom ind i A slutrunden som oprykker fra B gruppen, så en sjetteplads er mere en acceptabelt. Pigerne gav hvad de kunne, og spillede flot lige op med etablerede A-nationer som Norge og Letland. De beviste at de hører med i toppen af floorball verdenen og man kan forvente mange gode præstationer fra dem i fremtiden.
