VM 2007, Semifinale
Schweiz - Sverige 1-3 (0-1, 1-1, 0-1)
Selvom tempoet og niveauet var højt stod de to stærke defensive lande, Schweiz og Sverige, solidt plantet foran eget mål. Det betød at den helt store dimension af flotte detaljer og mål udeblev, men til gengæld blev det fysiske spil taget i brug. Det gav en intens og hektisk semifinale, hvor de svenske damer til sidst kunne indløse billetten til finalen.
Sverige tog sig til sin fjerde VM-finale for damer, da man stod bedst i forsvaret mod de regerende verdensmestre fra Schweiz. I de første ti minutter af kampen havde begge hold problemer med at finde momentum i kampen, men derefter tog Sverige teten i resten af perioden. Første periode bar præg af fysisk hårdt spil og mange individuelle fejl, hvilket gav mange tilfældige om end farlige chancer. Ingen af holdene formodede rigtigt at spille sig struktureret frem til oplagte forsøg. Der skulle da også et powerplay til Sverige til, før der skete noget. Efter en velplaceret aflevering ind foran det schweiziske mål, fremtvang Helena Lundqvist et straffeslag til sit hold. Det udnyttede Hanna Lundström sikkert, og Sverige tog kort før pausen føringen.
Svensk fødeslar imponerede
Anden periode fortsatte som første, men Schweiz startede perioden bedre end de sluttede den første. Efter otte minutter udbyggede Sverige føringen, da dagens helt store spiller, Sofia Pettersson i det svenske mål, startede en kontraangreb med et flot udkast. Med en flot assist fra Camilla Nilsson sendte Karolina Widar et flot skud i krydset. Sofia Pettersson der fyldte 30 år på dagen, var med til at holde schweizerne fra scoringer. Der skulle da også en frislagskombination kort før pausen til, før Sara Schäfer kunne sende en flad bold ind under Pettersson.
Den sidste periode bød på det fortsatte fysisk hårde spil, og solide forsvar holdte holdene fra scoringer. Det betød at Schweiz efter en time out pillede keeperen og satsede hårdt. Det gav et par farlige muligheder, men Helena Lundqvist kunne 40 sekunder før slutfløjt spille Camilla Nilsson fri, der stensikkert sendte bolden i tom kasse. Derefter kunne Sverige køre 3-1-sejren hjem.
Picture: Dagens bedste kunne fejre 30-års fødselsdag med en finaleplads. Nummeret har dog intet med hendes fødselsdag at gøre.
Fødselaren, Sofia Pettersson, blev valgt til svenskernes mest værdifulde spiller, mens den schweiziske målscorer, Sara Schäfer, tog titlen for Schweiz.
For Sverige venter Finland atter en gang i finalen i morgen eftermiddag, mens Schweiz skal duellere Letland i en kamp om bronzemedaljen.
Kampen bød på intensitet, men var fattig for store målchancer.